BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kære Pædagog
Vi har et barselsvikariat der står og kalder på dig :-)
Vi søger en pædagog med følgende kvalifikationer og egenskaber:
- Du er entusiastisk og glad for at være aktiv sammen med børnene.
- Du kan se det unikke i hvert barn og støtter op om deres individuelle og sociale kompetencer.
- Du mestrer overblik, nærvær og fleksibilitet i forhold til organisering og udførelse af meningsfulde og dynamiske læringsfællesskaber og -miljøer for børnene, både selvstændigt og i tæt samarbejde med kollegaer.
- Du deltager på årets koloni i september måned
- Du har en anerkendende, inkluderende og værdsættende tilgang i relations arbejdet i forhold til både børn, forældre, kollegaer og samarbejdspartnere.
- Du er robust og stabil, så du kan holde fast i teori og samtidigt justere, reflektere og udvikle dig fagligt og praktisk i en til tider forandringsfuld og travl pædagogisk hverdag.
- Du er ansvarsfuld og loyal overfor aftaler og indgår i samarbejdet, både når det kræves at du lytter og når du skal give din mening til kende med henblik på et godt fysisk, psykisk arbejdsmiljø.
- Du er teoretisk og fagligt funderet og har lyst til at bidrage med faglige ideer og refleksioner til udvikling af fælles struktur, kultur og fysiske rammer og mestrer at reflektere over egne og kollegers praksis samt give og modtage faglig sparring med en anerkendende kommunikation.
- Skriftlighed er naturligt for dig i forhold til kommunikation og dokumentation, udarbejdelse af handleplaner vedrørende børn, tiltag i forhold til læring m.m.
- Hvis du har livredder certifikat er det fantastisk, så vi igen kan tage i den lokale svømmehal med børnene.
- Og er du nyuddannet, lægger vi vægt på at du er villig til at lære og afprøve nye kompetencer. Vi hjælper dig selvfølgelig.
Derudover bliver du en del af en proces med at få implementeret en en revideret udgave af vores styrkede læreplanen, og dermed få systematiseret en god evalueringskultur omkring vores pædagogiske arbejde. Du lander i et hus med en flok ildsjæle til kollegaer, der elsker at være sammen med skønne børn hver dag.
Vi sætter barnet i centrum, udendørsliv og social læring har høj prioritet. I børnehaven vil du opleve, at dine kolleger ses, findes og opleves i børnehøjde. Det forventer vi også at du er. Vi er en arbejdsplads i udvikling. Vi har fokus på at udvikle vores kommunikation og forståelse for hinandens forskelligheder. Hvor vi er nysgerrige på hinandens praksis, Alt dette sammen med en hverdag der er genkendelig for børnene og fyldt med gode daglige rutiner. Vi er en del af et hold, hvor børn, forældre og personale sammen skaber tilhørsforhold og ejerskab i børnenes hverdag.
Du kan forvente at blive en del af en børnehave, hvor der lægges vægt på personale- og pædagogisk udvikling. Vi vægter det gode forældresamarbejde og ser forældre som en ressource og har et tæt og tillidsfuldt samarbejde og nyder stor opbakning i forhold til pædagogiske aktiviteter og traditioner.
Arbejdstiden er mandag til torsdag indenfor tidsrummet kl. 06:00 – 17:00 og fredage kl. 06:00 – 16:30. Du vil også skulle deltage i personalemøder, som ligger efter åbningstid.
Kan du se dig selv arbejde i "Hjallerup Børnehave - Verdens Bedste Sted", så send en ansøgning nu!
Se lige her! Ansøgningerne behandles løbende, og når vi finder den rette kandidat, lukkes opslaget ned.
Det praktiske:
Der er mulighed for at arbejde fuld tid, men har du andre behov kigger vi på det, men helst ikke under 32 timer om ugen. Så længe du kan både åbne og lukke børnehaven.
Ansøgningen vedlagt relevant CV/bilag sendes via knappen "Send ansøgning".
Spørgsmål rettes til leder Lena Skjødsholm på lena@hjallerup-bornehave.dk eller på mobilnr.: 81880416.
Løn (som hos os starter 2 løntrin over de kommunale) og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem BUPL og LDD (Landsforeningen Danske Daginstitutioner)
Her kan du læse lidt mere om Hjallerup Børnehaves historie:
"Hjallerup børnehave - Verdens Bedste Sted" ligger i centrum af Hjallerup. Vi er en selvejende privat institution. Det blev vi i 2015 og har drevet børnehaven i dette regi lige siden. Vi er aktive i det lokale bybillede og samarbejder med det lokale liv i byen, både på foreningsniveau, erhvervsniveau mv. Vi har stolte traditioner, men følger selvfølgelig med tiden både i forhold til det interne, men også det eksterne.
Hjallerup Børnehave er et mindre hus med et rummeligt, hjemligt, hyggeligt og trygt miljø, som stadig er professionelt. Vi er et hus med 2 stuer, der rummer op til 59 børn tilsammen. Vi har en engageret forældregruppe, der vil og bakker op om institutionen.
Se mere på vores ansøgersite: https://hjallerup-bornehave.ofir.com
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=91d63414)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brønderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hjallerup Børnehave, Gl Markedsvej, 9320 Hjallerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=91d63414&action=sendApplication&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842345