BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du klar til at indtage en central rolle og levere enestående support? Har du erfaring med ordrebehandling, og trives du med mangeartede opgaver? Og har du samtidig teknisk indsigt? Så er det måske dig, vi leder efter.
På vegne af Hosta Industries i Hjallerup søger Randstad en ordrebehandler til en fast stilling.
om hosta industries
Hosta Industries blev etableret i 1973 af Orla Mosevang og har siden været førende leverandør af stål- og aluminiumsprodukter i metalindustrien i Danmark og i udlandet. Fra en beskeden opstart i 130 m2 lokaler råder Hosta Industries i dag over 15.000 m2 produktionslokaler i industrikvarteret i Hjallerup i Nordjylland.
om jobbet
I stillingen vil du få base på deres lokation på Gørtlervej i Hjallerup. Du bliver en del af et dedikeret team på 8 medarbejdere bestående af 2 eksterne sælgere og 6 back office-medarbejdere, og du vil få direkte reference til salgschefen.
Der er her tale om en alsidig stilling, hvor du vil opleve en stor kontaktflade på tværs af organisationen.
Som udgangspunkt vil der bl.a. være tale om følgende opgaver:
• Tilbudsgivning og ordrebehandling• Oprettelse af salgsordrer, kalkulations- og produktionsgrundlag
• Udregning af priser samt oprettelse og afsendelse af tilbud
• Opfølgning på tilbud og afklaring af tekniske spørgsmål
• Koordinering med kunder, både dansk- og engelsktalende
• Kontakt til indkøb, logistik og leverandører
• Intern koordinering med produktionen
• Andre ad hoc-opgaver
din profil
Vi forestiller os, at du kommer med erfaring som ordrebehandler eller salgskoordinator eller med en teknisk baggrund som smed eller industritekniker.
Du trives med alsidighed i et til tider hektisk arbejdsmiljø. Som person er du initiativrig og vedholdende og i stand til at sige til og fra. Du er serviceorienteret og trives i en rolle med kontaktflader både internt og eksternt. Du bringer positiv energi ind i arbejdsmiljøet og evner samtidig at lytte og skabe gode relationer
Derudover vil det være en fordel at have erfaring med følgende:
• Praktisk erfaring fra lignende stilling, gerne inden for industrien
• Erfaring med brug af ERP-systemer
• Evnen til at læse og forstå 2D- og 3D-tegninger
• Gode kommunikative evner i både dansk og engelsk
• En naturlig forretningsforståelse og evnen til at sætte dig ind i nye forretningsgange
der tilbydes
Du vil blive en del af en veletableret virksomhed præget af tæt samarbejde. Du vil derfor tiltræde en rolle med stor mulighed for både personlig og faglig udvikling. Du vil blive en del af en positiv og uformel omgangstone, hvor der sættes pris på højt humør og smil i hverdagen.
Stillingen er en 37-timers stilling med fleksible arbejdstider. Det meste af teamet møder fra 07.00-15.15.
Løn efter kvalifikationer, herunder fritvalgskonto og pension.
ansøg
Vi leder efter en medarbejder, der kan starte hurtigst muligt. Send os dit CV snarest, da vi løbende afholder samtaler og ansætter, når den rigtige er fundet. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Emma Skovgaard på tlf. 48 80 27 01.
Denne rekruttering håndteres af Randstad, og alle henvendelser bedes rettes hertil.
om randstad
Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.900 kontorer fordelt på 39 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brønderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
RANDSTAD A/S, Bredskifte Allé, 8210 Aarhus V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6053770