Social- og sundhedsfaglige medarbejdere til nyoprettet Skærmenhed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du et nyt og spændende job i ældreplejen, med fokus på udvikling og nytænkning? Har du mod på at afprøve nye måder og nye metoder til at yde støtte og pleje til borgere i eget hjem? Så er en stilling som medarbejder ved Aalborg Kommunes nye Skærmenhed måske noget for dig! 

Om Skærmenheden

I Aalborg Kommune er der et stort fokus på, hvordan vi kan afhjælpe rekrutteringsudfordringerne på social- og sundhedsområdet og samtidig sikre, at vores ældre får en god og værdig ældrepleje nu og i fremtiden. Aalborg Kommune har derfor besluttet at oprette en helt ny Skærmenhed, som skal tilbyde hjemmepleje til ældre i eget hjem via skærm-/videobesøg. 

Skærmenheden er en helt ny enhed i Frit Valg, og du vil som medarbejder blive inddraget i opstarten af noget helt nyt. Det betyder også, at du skal være med til at ”træde de første skridt” og være indstillet på, at indgå i en proces, hvor leder og medarbejdere sammen skal finde de gode arbejdsgange og nye metoder. 

Du vil i forbindelse med din opstart ved Skærmenheden modtage relevant opkvalificering således, at du bliver klædt på til at foretage skærmbesøg med borgerne. På sigt er det en ambition, at enhedens medarbejdere skal blive specialister i at yde hjemmepleje via skærmbesøg.

Der skal foretages skærmbesøg i dag- og aftenvagt alle ugens dage året rundt. Skærmenheden oprettes på en fast lokation i Aalborg kommune med ét samlet kommunedækkende e-distrikt. 

Lidt om stillingerne:

Vi søger en række engagerede og ansvarsbevidste medarbejdere til Aalborg Kommunes nye Skærmenhed. Vi søger i alt 5 medarbejdere til Skærmenheden:

  • 1 stilling som dagvagt
  • 2 stillinger med blandede vagter
  • 2 stillinger som aftenvagter

Kvalifikationer:

  • Du har en uddannelse som social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske 
  • Du har gode kommunikative evner – sprogligt og skriftligt
  • Du er god til at vejlede, observere og guide visuelt
  • Du har interesse for brug af teknologi og har lyst til at arbejde med forskellige elektroniske systemer
  • Du evner at arbejde selvstændigt og struktureret
  • Du har et godt kendskab til ældrepleje og forståelse for de udfordringer, ældre borgere kan stå over for
  • Du har viden om sundhedsfaglig dokumentation ud fra sundhedsstyrelsens gældende krav og retningslinjer.
  • Du er fagligt velfunderet og nysgerrig på ny viden og ser nye muligheder frem for begrænseringer.
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at anvende vores IT-system; CURA.

Arbejdsstedets adresse er Storemosevej 19, Vodskov

Stillingerne udbydes som fuldtidsstillinger og vi forventer, at du kan tiltræde den 15. august eller 1. september 2023.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte funktionschef Stine Norlen, tlf. 5125 8123

Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
 

Tidsplan for rekrutteringsprocessen:

  • 19. juli afholdes ansættelsessamtaler


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse  
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.    

Vores kommune – i rivende udvikling  
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brønderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kommune, Storemosevej 19, 9310 Vodskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aalborg.career.emply.com/ad/social-og-sundhedsfaglige-medarbejdere-til-nyoprettet-skaermenhed/qrm7um/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5860202

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet