Pædagoger til Klokkerholm Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

På Klokkerholm Skole søger vi to nye pædagogkollegaer til opstart snarest muligt.

 Stillinger er opstået pga. elevfremgang i vores k-afd. samt fokus på vores inklusionsindsats i almenskolen

 

Stilling 1

 Til vores indskolingsafdeling søger vi en pædagog på 35 t/uge, der trives i et afvekslende arbejde, som kan lide nye opgaver, og som kan træde ind og tage ansvar i klasseværelset og støtte op omkring arbejdet med deltagelsesmuligheder for alle børn.

Du vil få særligt ansvar for 3 elever, der allerede nu går i førskolegruppe, og som pr. 1.8.2023 begynder i 0.kl., men har brug for et særligt tilrettelagt tilbud i det almene klassemiljø. Du skal derfor være tovholder på vores bud på en såkaldt mellemform. Du vil få et tæt samarbejde med klassens og hele indskolingens lærere og pædagoger, og vil derfor ikke stå alene med ansvaret.

Det vil være en stor fordel, hvis du har kendskab til skolestartsområdet, og kan bidrage til, at alle elever får en god skolestart på Klokkerholm Skole.

Ansøgere med specialpædagogisk erfaring og viden vil blive foretrukket.

Stilling 2

Til vores K-klasser søger vi en pædagog på 35 t/uge, der vil indgå i team A. Team A varetager undervisningen af vores to klasser i indskolingen. Du skal være indstillet på at deltage i undervisningssituationer sammen med en lærer i forskellige klasser samt have timer i vores tilknyttede SFO. I K-afdelingen arbejder lærere og pædagoger meget tæt sammen om de enkelte klasser og elever. Du skal være indstillet på at arbejde fleksibelt til gavn for alle elever.

Hvis du har interesse i inklusionsopgaver i almenskolen samt sparring med teams i almenskolen ifm. elever med udfordringer, vil det være en fordel. Det vil desuden være en fordel med autismefaglig baggrund, men det er ikke et krav.

 

Pædagog på Klokkerholm Skole:

At skabe de bedste rammer for eleverne kræver en høj grad af fleksibilitet af medarbejderne. Derfor forventes netop fleksibilitet i forhold til at løse den fælles pædagogiske opgave på skolen. Til gengæld vil man også opleve en stor grad af med- og selvbestemmelse.

 

Du skal som pædagog have lyst til at deltage aktivt i skoledelen, hvor du arbejder tæt sammen med lærerne, der underviser klassen i almindelige skolefag. Du skal turde sætte din faglighed som pædagog i spil i teamsamarbejdet og bidrage til såvel den faglige som den personlige og sociale træning hos eleverne. Du skal kunne sætte rammer og strukturer op, og du skal vægte og mestre relationsdannelsen til eleverne.

 

Du skal insistere på at forstå årsagen til elevernes adfærd, og hjælpe med at skabe rammer i klassen, der fremmer inklusion af alle elever.

 

Desuden forventer vi, at du

 

·         Kan genkende dig selv i skolens værdier, som er fællesskab, imødekommenhed, faglighed og ordentlighed.

·         Brænder for arbejdet med alle elever og lægger vægt på trivsel, udfordringer og ansvar og forstår at skabe trygge rammer og struktur.

·         Kan arbejde med udgangspunkt i relationer, prioriterer relationsdannelse og har en anerkendende og inddragende tilgang til arbejdet med eleverne.

•        Sætter eleven i fokus og insisterer på at tage elevens perspektiv og ser potentialet bag til tider uhensigtsmæssig adfærd.

•        Har lyst og evne til at arbejde i et tæt, forpligtende og ligeværdigt teamsamarbejde og kan se værdien heri.

•        Har visioner og ideer til at understøtte vores løbende udvikling af skolen og vil og kan bidrage til de udviklingsområder, vi som skole er i gang med.

•        Ser dig selv om en vigtig del af løsningen af den pædagogiske opgave, og dermed også fokuserer på løbende at reflektere over din egen pædagogiske praksis og erhverve dig nye kompetencer.

•        Kan se mulighederne i samarbejdet mellem special- og almen skole og tager del i et fælles ansvar for alle elevers læring.

Hvad kan vi tilbyde?
Klokkerholm Skole er beliggende i et aktivt landsbymiljø i den centrale del af Brønderslev Kommune. Skolen har et solidt værdigrundlag med mange traditioner, og skoledagene er præget af et ønske om høj faglighed, nysgerrige, motiverede og glade børn samt medarbejdere med et stort engagement. Vi møder hinanden og besøgene på skolen hver dag og arbejder ud fra de grundlæggende værdier: Imødekommenhed, Ordentlighed, Fællesskab og Faglighed.

 

Klokkerholm Skole har ca. 330 elever og 65 medarbejdere. Eleverne er fordelt på 1-2 spor fra 0.-9.klasse samt en specialklasserække for elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, primært indenfor autismeområdet (K-afdelingen), hvor der pt går 80 elever.

Der er tilknyttet skolefritidsordning (SFO) til skolen, og der er desuden tilknyttet en særlig tilrettelagt SFO for eleverne i K-afdelingen.

 

På Klokkerholm Skole har vi pt. særligt fokus på at indføre Co-Teaching samt løbende at udvikle vores velfungerende teamsamarbejde.

 

For mere information om skolen henvises til  https://klokkerholmskole.aula.dk/

 

Desuden kan vi tilbyde

 

•        Et udfordrende, imødekommende og anerkendende arbejdsmiljø.

•        Et uformelt arbejdsmiljø hvor fællesskabet er i højsædet.

•        Høje forventninger til, hvordan du kan bidrage til udviklingen af vores skole.

•        Faglige udfordringer.

•        Et skolemiljø, hvor trivsel og læring følges ad.

•        Fagligt velfunderede kolleger, der glæder sig til at samarbejde.

•        Gode muligheder for kompetenceudvikling og sparring.

•        En arbejdsplads med højt til loftet og plads til forskellighed hos såvel elever som personale, og hvor alle mødes og behandles med ordentlighed og respekt.

•        Et positivt og uformelt arbejdsmiljø præget af engagerende og hjælpsomme kolleger.

Flere oplysninger

 

Du bedes angive, hvilken af stillingerne du søger

 

Ansættelse og løn i henhold til gældende overenskomst.

 

Du kan læse mere om, hvilke andre forventninger, der er til en medarbejdere i Brønderslev Kommune i vores forventningsmodel:
http://www.ansatibronderslev.dk/~/media/Institutioner/AnsatIBronderslev/Forventninger%20til%20ledere%20og%20medarbejdere%202016/Model_Forventninger%20til%20medarbejdere%20og%20ledere%20i%20BK_oktober%202017.pdf

Du kan læse mere om vores arbejde udvikling i fællesskaber på dette link:
http://udviklingifaellesskaber.dk/wordpress/


Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte:


Skoleleder, Casper Bue Jensen, 99 45 54 32 / 30 25 20 63

 

Frist for ansøgning: 26.5.2023 kl. 12.00

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brønderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Brønderslev Kommune, Smørblomstvej, 5A, 9320 Hjallerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://Bronderslev-v2-1.career.emply.com/ad/paedagoger-til-klokkerholm-skole/geg7g9/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836644

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet