Hjallerup er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Valsgård – amfetaminpåvirket bilist anholdt
Torsdag den 10. marts om formiddagen standsede politiet en bilist til kontrol på Rostrupvej i Valsgård. Grundet mistanke til påvirket kørsel instruerede man bilisten – en 23-årig mand – i at deltage i en narkometertest.
Testen gav udslag for, at bilisten tilsyneladende havde indtaget amfetamin forud for kørslen. Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for narkopåvirket kørsel, hvorefter man udtog en blodprøve som bevismateriale i sagen.
Hjallerup – smykker og værktøj stjålet ved indbrud i bolig
Mellem onsdag den 9. marts kl. 12:00 og torsdag den 10. marts kl. 08:00 begik en ukendt gerningsmand indbrud i en bolig på Østermarken i Hjallerup. Blandt de stjålne genstande var diverse smykker samt el-værktøj af mærket Makita og DeWalt.
Har du set mistænkelig færden på Østermarken i Hjallerup? Kontakt politiet på 114.
Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app
Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer.
Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play
Aalborg – indbrud i kælderrum
En ukendt gerningsmand begik indbrud i et kælderrum på Henning Smiths Vej i Aalborg mellem fredag den 4. marts kl. 00:00 og mandag den 7. marts kl. 08:00. Indbrudstyven vred låsen op til et antal kælderrum. Der er på nuværende tidspunkt ikke overblik over de stjålne genstande.
Har du set mistænkelig færden på Henning Smiths Vej i Aalborg? Kontakt politiet på 114.
Følg Nordjyllands Politi på:
Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.