Lokal tagdækkervirksomhed drives videre i tredje generation: "Et rigtigt familieforetagende, som jeg er stolt af at videreføre"

Foto: Vendsyssel Tagbelægning.
Profilbillede
dato

I dag er den lokale virksomhed, Vendsyssel Tagbelægning, synonymt med håndværksmæssig kvalitet og en stærk familietradition, der går tilbage til 1968. Virksomheden drives i dag af Søren Skriver Klattrup, som bærer arven fra sin farfar, der etablerede firmaet, og hans far, der førte det videre ind i det nye årtusind.

Historien om Vendsyssel Tagbelægning begynder, da Sørens farfar var fascineret af tagdækningens frihed og det faglige miljø, og besluttede sig for at etablere sin egen virksomhed i 1968.

I årene der fulgte voksede virksomheden, og i år 2000 overtog Sørens far stafetten som ejer af det, der dengang var en privatejet virksomhed. I 2019 trådte Søren selv ind i familieforetagendet, hvor virksomheden i samme ombæring blev omdannet til et ApS-selskab. Fra juni 2022 blev han eneejer.

Selvom virksomheden har skiftet hænder gennem årene, er den fortsat et stolt familieforetagende.

"Det er et rigtigt familieforetagende, som jeg er stolt af at videreføre. Firmaet har en god kundekreds og har et positivt ry."

"Det er fedt, når en kunde ringer og siger: “Din farfar eller far har i sin tid lavet mit tag, men nu trænger det til en gennemgang eller nyt pap”," siger Søren med et smil.

Stor vægt på kvalitet
Vendsyssel Tagbelægning er ikke kun kendt for sine kvalitetsløsninger, men også for at vægte danske materialer højt. Phønix Materialer har været det foretrukne valg i mange år, og Søren understreger vigtigheden af den beslutning.

 "Vi bruger danske materialer, så kvaliteten er i top af vores produkt. Der er 15 års produktgaranti på Phønix' materialer."

Virksomheden har specialiseret sig i forskellige tagdækningsopgaver, herunder flade tage, listetækning på skrå tage (typisk villaer og sommerhuse), mindre isoleringsopgaver, grønne tage med Sedum bakker og blik i forbindelse med tagpappen.


Sedum bakker lavet på den ene side af taget & Skotrende med Sedum bakker (Foto: Privat)

Søren fremhæver virksomhedens fokus på kundetilfredshed og det gode håndværk:

"Vi lægger stor vægt på at aflevere et godt og flot resultat hver gang, og vi gør meget ud af at tilfredsstille kunden. Har vi lavet en fejl, bringer vi den i orden, hvilket heldigvis ikke sker tit."

Selvom Vendsyssel Tagbelægning har stået stærkt i mere end 56 år, står branchen over for udfordringer med mangel på kvalificeret arbejdskraft, især unge tagdækkere. Det er også et punkt, som Søren er nødt til at forholde sig til:

"Det er desværre et fag, unge mennesker ikke vælger, så derfor er der mangel på tagdækkere, hvilket jeg kan mærke. Det er svært at få kvalificeret arbejdskraft."

Du finder meget mere om Vendsyssel Tagbelægning ApS på deres Facebookside og hjemmeside.


Færdige resultater på listetækning (Foto: Privat)

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Vendsyssel Tagbelægning