En endnu ukendt indbrudstyv brød ind i en kontorbygning i Hjallerup natten til tirsdag.
Tyven kom i bygningen ved at knuse en rude med en ukendt genstand. Derefter fik vedkommende adgang til forskellige kontorer ved at sparke døren ind til dem. Et sted havde tyven også rykket lågen ned til et skab.
Nøgler, en router, iPads og flere computere tog tyven med sig, inden tyven forlod stedet gennem et vindue.
Da politiet ankom til bygningen på Gl. Markedsvej, sikrede de flere spor; herunder et fingeraftryk.
Har du set noget i området natten til tirsdag? Kontakt politiet på 114.
Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app
Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer.
Læs mere på www.nabohjælp.dk/app eller hent nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play