Oplev den perfekte familievilla hos Mæglerhuset Nørresundby, beliggende på Rosenlunden 9 i det eftertragtede Hjallerup. Bygget i 2007, byder denne indflytningsklare bolig på 222 m² fordelt på funktionelle rum, et skønt køkkenalrum og et utal af udemiljøer. Med kort vej til skole og idrætshal samt nem adgang til Aalborg, får familien her ideelle rammer for hverdagen.
Adresse: Rosenlunden 9 9320 Hjallerup
Pris: 2.895.000
Velkommen til Rosenlunden 9 – en rummelig og indbydende villa i et attraktivt område af Hjallerup, hvor hverdagen får de bedste rammer for både børn og voksne. Beliggenheden er ideel for familien, der ønsker en tryg og nem hverdag. Fra huset er der stisystem til både skole og idrætshal, som ligger blot få minutters gang væk, og byen byder desuden på flere gode dagligvarebutikker samt specialforretninger. Samtidig bor du tæt på grønne områder, og med nem adgang til motorvejen kan Aalborg nås på cirka 20 minutter.
Villaen er opført i 2007 og rummer hele 222 veludnyttede kvadratmeter, der er indrettet med fokus på familieliv og funktionelle løsninger. Huset fremstår lyst og indbydende og står klar til nye ejere, der kan flytte direkte ind.
Du bydes velkommen i entréen, hvor trappen fører til førstesalen, og hvor der samtidig er forbindelse til et praktisk bryggers med god plads til hverdagens gøremål.
Husets hjerte er det skønne køkkenalrum, hvor et flot køkken med hvide fyldningslåger giver rummet et stilfuldt og tidløst udtryk. Her er også en køkkenø med samtaleplads, som naturligt samler familien omkring madlavningen og hverdagens små øjeblikke. I åben forbindelse ligger et fantastisk stuemiljø, hvor en virkelig fin karnap lukker masser af lys ind og skaber en dejlig rumfornemmelse. Her er god plads til både spisebord og et hyggeligt sofaarrangement.
I stueplan finder du desuden to gode værelser, hvoraf det største har egen udgang til terrassen. Et pænt badeværelse med både badekar og bruseniche fuldender etagen.
På førstesalen mødes du af et stort multirum, der giver mange muligheder i hverdagen – hvad enten det skal være ekstra opholdsstue, legekrog eller hjemmekontor. Herfra er der udgang til en skøn sydvendt altan. Etagen rummer derudover to gode værelser, hvoraf det ene er ekstra stort, et flot badeværelse samt et praktisk depotrum.
Udenfor venter et hyggeligt og indbydende udemiljø med en dejlig have og flere skønne terrassemiljøer. Her kan solen nydes hele dagen – blandt andet på den store, solrige træterrasse, som indbyder til lange sommeraftener med familie og venner. Til boligen hører også en carport og et skur.
Her får du en velindrettet og indflytningsklar familievilla i et attraktivt område. Kontakt Mæglerhuset for en fremvisning – vi glæder os til at vise dig boligen.
Boligens areal: 222m2
Værelser: 4
Grundareal: 873m2
Ejerudgift pr. måned: 2.526kr.
Vil I se boligen? Book en personlig fremvisning direkte her.