BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi oplever stigende krav til it-sikkerhed. Vil du være med til at definere området og sætte retning helt fra starten? Forsyningssektoren er under rivende udvikling ifm. overgang til grønne energiformer og øgede lovkrav til it-sikkerhed og compliance. Vi kigger ind i en proces med at blive compliant ift. kommende lovgivning (NIS2), som bl.a. stiller krav til it-sikkerhed, risikostyring og rapportering på dette område. For at imødekomme dette planlægges det, at læne os op af ISO27001-standarden for informationssikkerhed. Her leder vi efter en ny medarbejder til at hjælpe med dette arbejde ifm. både opstart og efterfølgende løbende compliance.
Jobbet
Du vil være med helt fra starten på vores projekt med NIS2/ISO27001. Sammen skal vi definere hvad der skal til, for at vi lever op til kravene; bestemme hvordan vi styrer de forskelige forsyningsarter og hvordan skal vi i praksis håndtere det daglige compliancearbejde. Så vi taler både store faglige valg og vurderinger samt at definere hvordan vi skal system- og procesunderstøtte området bagefter. Derudover skal vi sammen holde os i tråd med lovgivningen som den løbende udfolder sig i årerne fremover.
Du bliver en del af holdet Sikkerhed og Compliance. Arbejdet vil finde sted på vores lokation i Norbis Park ud til fjorden nær Vodskov og tæt på Aalborg. Der er dog også mulighed for hjemmearbejde til fordybelse eller lignende.
Om dig
Vi er klar over, at der kan være mange veje til succes i dette felt. Eventuelt er du uddannet indenfor compliance og it-sikkerhed. Måske er du it-uddannet, som f.eks. datalog, ingeniør, datamatiker eller lignende, men med lyst til at arbejde både teknisk overordnet og med complianceområdet. Du kan dog også være selvlært, hvis bare dine kvalifikationer er i orden. Du har it-teknisk forståelse ift. så du kan forstå løsninger, stille krav til disse og stille de rigtige spørgsmål til løsningsejerne for at dokumentere compliance. Arbejdet er en blanding af teknisk forståelse og sans for compliance.
Ideelt set har du
- Erfaring med ISO27001, så du kan hjælpe med at få dette implementeret.
- Viden om IT-sikkerhed, så du forstår at sætte de rigtige krav.
- Teknisk forståelse, så du kan samtale med medarbejdere og leverandører om deres løsninger ifm. de krav vi stiller.
Personligt forventer vi, at du er venlig men bestemt i de rette situationer. Du skal have den rigtige balance af at være åben og hjælpsom, men også sætte barren for hvad der ikke kan fraviges. Vi ønsker en pragmatisk sikkerhedsfunktion, så samarbejdsvillighed overfor forretningen er noget, vi sætter en ære i.
Sådan er vi
Sikkerhed og Compliance er et lille team, hvor du vil blive den 6. medarbejder. Medarbejderne dækker både tunge spørgsmål om it-sikkerhed og compliance ift. GDPR, men compliance ift. NIS2/ISO27001 er nyt. Vi kan ikke alle det samme, men vi søger at hjælpe hinanden med det vi hver især kan byde ind med.
På trods af vores størrelse på mere end 600 medarbejdere, har vi en flad og uformel struktur hvor du kan komme i berøring med en bred skare af medarbejdere og arbejdsområder.
Når det kommer til vores interne samarbejdspartnere forsøger vi altid at være pragmatiske i vores tilgang til arbejdet. Vi skal overholde lovgivningen, og samtidigt være understøttende, så vores kolleger kan komme i mål med de projekter de har.
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst (der er tale om DI og ikke en kommunal overenskomst). Vi tilbyder fleksible arbejdstider, mulighed for efteruddannelse, fitnessfaciliteter og kantineordning.
Samtaler forventes afholdt midt august.
Interesseret?
Har du spørgsmål, eller vil du gerne vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte CISO, Jacob Larsen på telefon 22 93 28 44. Smid gerne en sms, hvis du ikke kan fange mig.
Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning er midt i en ambitiøs udvikling hen imod en mere grøn forsyning. Med mere end 600 medarbejdere forsyner vi vores kunder med varme, gas, køling og rent vand. Og vi håndterer regnvand, spildevand, genbrug og sortering med fokus på at opnå mere bæredygtighed – også på den lange bane. Med afsæt i vores fælles værdier – tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling – arbejder vi hver dag på at skabe attraktive arbejdspladser med høj trivsel og produktivitet. Vi indgår i både offentlige og private partnerskaber, hvor innovation, udvikling og test er i fokus. Aalborg Forsyning er derfor også partner i Green Hub Denmark med ambitionen om at være med helt fremme, når fremtidens grønne løsninger skal testes. Vi er organiseret i tre direktørområder for innovation, teknik og økonomi, samt Aalborg Renovation og er en del af Aalborg Kommune. Vores mission er at skabe tryghed og bæredygtighed – også for kommende generationer.
Fakta om Aalborg Forsyning
- 600 medarbejdere
- 65.000 kunder
- Mission: Vi skaber tryghed og bæredygtighed - også for kommende generationer
- 5 værdier: Tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling
Læs mere om vores arbejdsplads
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brønderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aalborg Forsyning, Nefovej 50, 9310 Vodskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aalborgforsyning.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=03a12cd7-c48f-4b9c-89fb-957a8c2dc18c
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879236