2 Familiekonsulenter til Familiehuset Hegely, Brønderslev kommune.
Søger du et afvekslende job med spændende udfordringer? Så har du chancen nu!
Vi har fået en opnormering og søger 2 nye kollegaer
Familieområdet i Brønderslev kommune har igennem de sidste år udviklet sig med stor hast. Vi er drevet af en klar strategi, engagement og høj faglighed, samt et konstant fokus på, at optimere indsatserne og levere den bedste hjælp og støtte til borgerne.
Afdelingen består i dag af en myndighedsgruppe delt i 2 afdelinger, Sundhedsplejen, PPR og Familiehuset Hegely, som ud over at danne rammen om tilbudsviften til familier i udsatte og sårbare positioner, også rummer familieplejekonsulenterne og støttepersonerne.
Vi står på systemisk grundlag og arbejder ud fra en mentaliserende tilgang.
Vi søger to nye kollegaer til ansættelse den 2.1.2025
Du kommer til at beskæftige dig med en bred vifte af opgaver bl.a.:
Kompenserende og praktiske opgaver i familiens hjem
Praktisk pædagogiske støtte
Familierettede behandlingsopgaver
Vejledningsforløb i forhold til børn med funktionsnedsættelse
Åben anonym rådgivning
Herudover kan forekomme øvrige opgaver bl.a. kurser, observations-, samværs- og støtteopgaver.
Vi forventer:
At du er uddannet pædagog eller socialrådgiver
At du har en 2- 4-årig familieterapeutisk efteruddannelse
At du har gode kommunikative og skriftlige kompetencer
At du har viden om børn og voksne med særlige behov – her under funktionsnedsættelser som ADHD og Autisme.
At du er interesseret og målrettet i arbejdet med børn og familier, i udsatte og sårbare positioner.
At du kan arbejde selvstændigt, og samtidigt bidrage i den generelle opgaveløsning i Hegely
At du er i stand til at rumme svære følelser, og de mange forskellige måder, de kommer til udtryk på
At du er i stand til ikke at lader dig rive med, når intensiteten i familien er høj
At du har en løsningsfokuseret tilgang til dit arbejde.
Vi tilbyder dig
Et spændende og udfordrende job, hvor der er fokus på udvikling og progression
Tilknytning til et veletableret og faglig kompetent hus, hvor alle arbejder tæt sammen om opgaveløsningen
Høj egen kompetence og en stor grad af selvtilrettelæggelse
En velfungerende og stabil arbejdsplads, med kompetente og hjælpsomme kolleger
En arbejdsplads der deler et fælles fokus på optimale løsninger
En arbejdsplads med fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø
Supervision og faglig sparring, som en selvfølgelig del af jobbet.
Din løn fastsættes efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
Ønsker du at vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte leder Susanne Gregersen på telefon 9945 4726/4132 9275 eller faglig koordinator Tina Havsager på telefon 9945 5452, Faglig koordinator Anne Dybro på telefon 9945 4722/2299 8660.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest fredag den 22.11.24 kl. 12. Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 27.11.24.
Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende:
- Vi er "I samspil med borgerne”, hvilket vi støtter op gennem vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig.
- I Brønderslev Kommune og på den enkelte arbejdsplads, er det både naturligt, legitimt og velset, at medarbejdere viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold gennem dialog og samarbejde.
- Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brønderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Brønderslev Kommune, Hegely, 142, 9320 Hjallerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-11-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6144492