BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Attruphøj er et botilbud til voksne med erhvervet hjerneskade og hører under Center for
Erhvervet hjerneskade og fysisk handicap. Der er 28 boliger fordelt på tre huse.
Vi søger både faste og timelønnede vikarer, der kan arbejde på tværs af de 3 huse dag, aften, weekend og helligdage. Ligeledes søger vi afløsere / timelønnede til at arbejde om natten – også på tværs af de 3 huse.
Du bedes angive i ansøgningen hvorvidt du ønsker at arbejde om natten eller dag/aften.
Det vil være en fordel hvis du har en pædagogisk/sundhedsfaglig baggrund og/eller erfaring med målgruppen. Timetallet er varierende, og kan være på fast timetal eller som timelønnede.
Stillingerne ønskes besat snarest muligt eller senest 1. oktober 2023.
Borgerne har alle kognitive skader, og flere har en udadreagerende adfærd som både kan være af verbal og fysisk karakter. Borgerne har brug for massiv støtte og en del modtager én til én støtte dagen igennem.
I alle huse består arbejdet både af pædagogfaglige og sundhedsfaglige opgaver, der løses i samarbejdet med borgeren, i det omfang borgeren kan bidrage. Da mange borgere får massiv støtte til alle daglige gøremål, er du ofte sammen med den samme borger i størstedelen af din vagt, hvorfor det er vigtigt at du kan arbejde på den måde. Du har altid mulighed for sparring med de kolleger, som du er på arbejde med og man er aldrig alene på arbejde.
Neuropædagogik er omdrejningspunktet for vores pædagogiske arbejde, hvor vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer. Vi arbejder med BVC i forhold borgers udadreagerende adfærd.
Vores kerneopgave i Voksenafdeligen er defineret således: ”Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale og trivsel”
Vi arbejder efter værdierne: nærvær, ansvarlighed og respekt.
Vi forventer at du:
- Udviser samarbejdsevne, er fleksibel samt evner at arbejde selvstændigt
- Er medvirkende til at skabe et godt, trygt og sikkert arbejdsmiljø.
- Er fysisk og psykisk i stand til at rumme borgernes forskellige adfærd, samt være omsorgsgiver.
- Er rummelig og nærværende i samvær med borgeren
- Er mødestabil
- Er indstillet på at arbejde med skiftende arbejdstider samt hver anden weekend og helligdage
- Har kørekørt
- Har vilje og lysten til at arbejde og samarbejde på tværs.
Vi kan tilbyde:
- Et arbejdssted i udvikling med fokus på arbejdsfællesskab
- Et spændende og aktivt miljø, hvor nærvær, ansvarlighed og respekt er de bærende værdier
- Engagerede kolleger med tværfaglig baggrund
- En engageret ledelse med fokus på uddelegering af ansvar og kompetencer
- At du oplæres i opgaverne til at arbejde med borgerne
Arbejdsstedets adresse:
Botilbuddet Attruphøj, Attruphøj 15, 9310 Vodskov
Vil du vide mere
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til konstitueret assisterende leder Daniel Jensen på tlf.: 25 20 29 61.
Vi behandler ansøgningerne og afholder samtaler løbende, men seneste ansøgningsfrist er tirsdag den 26 september 2023.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst mellem KL og den gældende organisation.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest og der tages reference ved nuværende eller tidligere arbejdssted.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Aalborg Kommunes Voksenafdeling
Vores DNA – en del af noget større
I Voksenafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale. Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af.
Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fælleskab og velfærd i Aalborg Kommune.
Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her:
- Nye Fælles Veje – vores strategi på det specialiserede område
- Med mennesker i fokus - Voksenafdelingens vision, kerneopgave og resultatmål
- Vi udvikler os sammen - Aalborg Kommunes grundfortælling og DNA
- Aalborg Kommunes ledelsespolitik
- 4 for fællesskabet – Aalborg Kommunes personalepolitik
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brønderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kommune, Attrupvej 15, 9310 Vodskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aalborg.career.emply.com/ad/attruphoj-soger-faste-aflosere-og-timelonnede-vikarer/ca9zel/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874129